Juletræ

Vi har julelys både i øjne og på træet i Sandved.

Juletræ

I 2009 fik vi vished for at byen kan bevare et juletræ med lys i, idet erhvervsforeningen Næstved Vest’ ved formand Kim Bøgh tog initiativ til et samarbejde med Næstved kommune.

Det udløste en aftale om at fortsætte den årlige kommunale levering af juletræ, både til pladsen ved købmandsgården, og til julemarkedet på Hotellet. Desuden har SEBF fået lovning på at kunne låne ledninger, lyskæde, pærer m.m. af kommunen.

Juletræ

Så en varm tak i en kold tid, til købmand Flemming Andersen, erhvervsforeningen Næstved Vest ved formand Kim Bøgh, og Næstved kommune, for opbakningen til juletræ og jule lys i Sandved, som gør at vi alle kan nyde dette syn en mørk december aften, når vi kommer af Jernbanevej eller Langgade.

Købmands gården, og dens forskellige ejere, har igennem mange år, velvilligt stillet grund til rådighed for Sandveds juletræ, og i alle årene har forskellige lokale erhvervsdrivende hjulpet Borgerforeningen med at rejse træet.

Vi er mange der kan huske træet væltede i 2006, men bestyrelsen er fortsat af den opfattelse at det var “Moder natur” som var lyseslukkeren, og hverken nissebander eller hærværk der var årsagen.

Juletræ
# Oprindeligt publiceret på Sandvedborger.dk